Camilla
TIMTim.html
STELLAStella.html
VIOLAViola.html
 
 

Jeg er 36 år gammel.


Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet
og La Sapienza i Rom. Jeg arbejder hos Jytte Demuth Boligindretning som marketingansvarlig 25 timer om ugen. Jeg har tidligere været i Bella Center, hvor jeg var udstillingschef.


Jeg har altid elsket at rejse, og som nyudklækket studine var min store drøm at bliver rejseleder. I 9. klasse var jeg i praktik hos Spies, og hvad var mere nærliggende end at tage på Spies Guideskole efter endt skolegang.


Spies guideskole samler ca. 400 unge i Magalluf på Mallorca, der er skolegang og en masse fest. Jeg lærte bl.a. spansk, førstehjælp, historien om de store klassiske charter destinationer, at tale i busmikrofon, hvilke drinks på flyet, der skal is og citron i, og at kunne stå tidligt op efter en hård bytur.


Jeg erfarede hurtigt at fremtiden som børneguide på et Gran Canarisk resort ikke lige var mig... men sjovt, det var det. Jeg mødte bl.a. min gode veninde Louise på turen, og der er nok ikke mange andre i min vennekreds, der har stået på et mallorcinsk diskotek en tidlig morgen, for at synge julen ind for langtidsrejsende pensionister og den lokale danske radio. PS. vi sang en ret falsk tostemmig ”Dejlig er jorden”


Efter charterperioden, der jo er kommet stærkt igen efter vi har fået børn, har jeg mest været til skiferier.

Jeg har været destinationschef hos Pist Ase Ski i 2 sæsoner i Italien. De 2 år har været fantastisk lærerige. Man når på meget kort tid, at skulle tage action og løse problemer, som det vil tage flere år at prøve i et almindeligt job. F.eks. at skulle hjælpe gæster med åbent benbrud, isklump i øjet og hjertetilfælde. At omdirigere bussen med gæster til en anden lufthavn midt om natten pga. tåge, at arrangere picnic oppe i bjerget for 30 hørehandicappede gæster, at fremskaffe glemt pas til gæst osv. osv. Det var bestemt ikke kedeligt !


Nu har jeg så fået familie og slået mig til ro i Skovshoved – eller ro og ro, der er hele tiden fart på med job, bestyrelsesarbejde, svømning, løb, gymnastik og madlavning.


Jeg glæder mig utrolig meget til vores rejse og til et afbræk i en hektisk hverdag. Det bliver spændende og udfordrende at være sammen i 5 måneder. Jeg har det bedst med faste rutiner, så min store udfordring bliver at tage tingene som de kommer, og ikke have forberedt alting ned til mindste detalje.

Jeg har dog brugt tid på at forberede rejsen, således at de udenoms ting fungerer bedst mulig. Og vi har fået stor hjælp af Mogens Bernitt fra Hannibal Marcopolo rejser.


Jeg glæder mig til at skrive til jer fra rejsen……


 

Ting, du skal vide

Prince – alt.

Tims fantastiske løbemix

Konkyliesang

Cecilie Bartoli - et relativ nyt bekendtskab.


Kan være lige fra en rugbrøds klapsammen med leverpostej til skaldyr og kaviar. Det er i virkeligheden ofte omgivelserne, der gør det

Mine nyeste fotografier

 

Camilla Demuth